Liv og hverdag på Vesterbro

Løvfaldssommer

Et smukt ord - løvfaldssommer

Jeg oplevede det forleden, da jeg cyklede fra Vesterbro til Frederiksberg hospital, hvor jeg går til varmtvandssvømning.

Jeg cykler altid af så mange grønne stier som muligt. Denne dag først ad min hemmelige sti (se 19. maj 2018), hvor skiltet om at stå af og trække cyklen – igen, efter lang tids fravær, er dukket op. Jeg cyklede nu alligevel som vanligt gennem stien, men ganske langsomt, for at nyde de mange, usigeligt smukke “løvfalds-træer”, som omrammer stien. De sloges om min opmærksomhed hver især, det ene mere prangende gult og rødt end det andet. 

 

Derefter et stykke op ad Frederiksberg Allé, hvor træerne der forsøgte at gøre kunsten efter, men her tog bilerne og den heftige trafik min opmærksomhed.
Så ned af en sidevej til Gl. Kongevej. På den vej står et af de, er jeg sikker på, største kastanjetræer på Frederiksberg. For nylig, en dag med pludselige og heftige vindstød, gik Denis og jeg ned af netop denne vej. Pludselig hørte vi en lyd, vi ikke forstod, det lød som tusindvis af små knald – på tagene, på vejen, og på de parkerede biler – og pludselig også på os; et ualmindeligt heftigt vindstød fik en byge af kastanjer til at gå til angreb. Vi fik travlt med at komme væk og i sikkerhed – ret overraskede og under høje latterudbrud. 

Derefter går cykelturen gennem Landbohøjskolen og videre ad den grønne sti mod Frederiksberg Centret, og her oplevede jeg, at løvfald kan andet og meget mere end se smukt ud – for mens jeg cyklede, blev jeg pludselig omringet af nedfaldende blade i alle gyldne farver og nuancer – de dansede en vild dans omkring mig, først heftigt, så langsomt, de steg og hvirvlede rundt om mig som dansende dervisher, hvorpå de langsomt dalede, mens nogle af dem for et kort sekund fandt hvile på mig, inden de lige så hurtigt svingede væk i en ny dans.  

 

Da jeg nåede svømmehallen, glædede jeg mig allerede til cykelturen hjem – men inden da, vil jeg nyde den fantastiske udsigt i den lille svømmehal, som har 3 meter høje vinduer ud til en lille “park”, hvor træer og buske også her, opfører deres egne danse sammen med vinden. Og når jeg for en stund må parere ordre fra svømmelæreren og vende mig mod hende, vil jeg bag hende, på væggen, nyde Bjørn Nørgaards smukke, 24 meter lange keramiske frise, med mennesker, der som søløver glider yndefuldt gennem det blå vand, der omgiver dem.

 

Indian summer

A lovely word - Indian summer

I experienced it recently, when I cycled from Vesterbro to Frederiksberg Hospital where I go swimming in a hot water pool.
I always cycle by as many green bike routes as possible. This day first by my secret path (see 19^th May 2018), where the sign, suggesting you stop and wheel your bike, has again, after a long time absence, reappeared. I cycled anyway, as usual, along the path, but quite slowly, to enjoy the many, beautiful trees in their autumn colours that line the path. They each fought for my attention, the one more flashy yellow and red than the other.

Then on my way up Frederiksberg Allé, where the trees tried to do the same, but here the cars and the heavy traffic took all my attention. Continuing down one of the side roads to Gl. Kongevej. On this road, is, I am certain, one of the largest chestnut trees in Frederiksberg. Recently, on a day with sudden and heavy gusts of wind, Denis and I walked down this same road. Suddenly we heard a strange sound, we were not familiar with, it sounded like thousands of little bangs - on the roofs, on the road, and on parked cars - and suddenly also on us; an unusual heavy gust of wind made a shower of chestnuts attack us. We hurried away to safety - quite surprised and highly amused.

After that, the cycle ride goes through the Agricultural College and along the green bike path towards Frederiksberg Center, and here I experienced, that autumn leaves can do much more than just look beautiful - because as I cycled, I was suddenly surrounded by falling leaves in all golden colors and shades - they danced a wild dance around me, first intensely, then slowly, they rose and swirled around me like dancing dervishes, after which they slowly fell, some of them resting on me for a moment, before swinging just as quickly away in a new dance. 

When I reached the swimming pool, I was already looking forward to the bike ride home - but before then I will enjoy the amazing view from the small swimming pool, which has 3 meter high windows facing a small "park" where trees and bushes also here, perform their own dance with the wind. And when, now and again, I have to follow orders from our swimming instructor and turn to face her, on the wall behind her, I can enjoy the artist, Bjørn Nørgaard's beautiful 24 meter long ceramic frieze, predicting people who like sea lions glide gracefully through the blue water that surrounds them.